Dialogisk læsning med 2-3 årige børn

Børnebibliotekarerne har lavet en række foldere, som giver gode ideer til dialogisk læsning med 2-3 årige børn. Hver folder tager udgangspunkt i en bog og indeholder forslag til spørgsmål og samtale om bogen. Folderne ligger klar til download og udprintning.

Dahlerup, Rina: Lille Mus bygger hus

Lille Mus vil bygge sig et flot hus. Men av, pludselig sker der et lille uheld.

Bogfolder til: Lille Mus bygger hus (PDF)

Dahlerup, Rina: Lille Mus på fisketur

Lille Mus er på fisketur, men fanger ingen fisk. Kun en gammel sko og en gryde, som han bruger til at varme pølser i til aftensmad.

Bogfolder til: Lille Mus på fisketur (PDF)

Egelund Olsen, Mette: Hold mig i hånden

En lille pige er med far på tur i skoven. Pigen slipper fars hånd og går på opdagelse på egen hånd. Men da det er ved at blive mørkt er far blevet væk.

Bogfolder til: Hold mig hånden (PDF)

Harild, Kirsten Sonne: Willis bedste ven

Billedbog. Willi er på en stor legeplads med børnehaven. Han er ikke god til at gynge, men hans bedste ven Laura lærer ham, hvordan han selv kan gynge.

Bogfolder til: Willis bedste ven (PDF)

Karsin, Åsa: Hvor er mine sko?

Billedbog. Putte kan ikke finde sine sko og må derfor prøve en masse forskellige, før de rigtige dukker op.

Bogfolder til: hvor er mine sko? (PDF)

Kromhout, Rindert: Tag en bid, lille æsel

Billedbog. Lille Æsel vil ikke spise. Da mor tager en kreativ metode i brug, bliver maden pludselig rigtig interessant.

Bogfolder til: Tag en bid, lille æsel (PDF)

Landström, Lena: Bim og Bom

Bim vil ud at gå tur med sin bamse Bom, han kommer ud for mange uheldige ting, men hver ting har også positive følger. Da Bom falder, finder han for eksempel en pengeseddel, og den kan man jo købe en is for.

Bogfolder til: Bim og Bom (PDF)

Lindenbaum, Pija: Det kan jeg også

Billedbog. Mikkels storesøster går i skole og kan alt. Hun tegner bogstaver, hænger sit tøj på knagen og kan selv bære ærter på en tallerken. Alt det kan Mikkel også - næsten.

Bogfolder til: Det kan jeg også (PDF)

Lindenbaum; Pija: Jeg elsker Mano

Billedbog. Mikkel elsker alt ved sin ven, Mano. Han elsker hans mormor, spand, pløre, hår og gamle pinde. Men han kan ikke lide, når Mano leger med den anden dreng i sandkassen.

Bogfolder til: Jeg elsker Mano (PDF)

Mendel-Hartvig, Åsa: Oskar og Stine bliver uvenner

Billedbog. Oskar og Stine bliver uvenner, fordi de vil tegne med det samme farvekridt. Efter et heftigt skænderi bliver de gode venner igen

Bogfolder til: Oskar og Stine bliver uvenner (PDF)

Pauline Oud: Mille og Mulle tager til stranden

Billedbog. Mille og Mulle forbereder sig til en tur til stranden. De pakker hver især en taske. De skal også huske legetøjet og maden. Men da Mille er færdig, er Mulle ikke helt klar!

Bogfolder til: Mille Og Mulle tager til stranden (PDF)

Sandberg, Inger: Hokus pokus, lille Anna

Lille Annas mor og far skal i biografen, og Den Lange Mand skal passe Anna. Den Lange Mand er så lang, at kun hans hoved kan være inde i Annas værelse, men han er alligevel en god babysitter, for Den Lange Mand kan trylle.

Bogfolder til: Hokus pokus, lille Anna (PDF)

Sandberg, Inger: Kom og hjælp mig, lille Anna

Der er noget, der bevæger sig i Den Lange Mands lomme. Anna hjælper Den Lange Mand med at se, hvad det er.

Bogfolder til: Kom og hjælp mig, lille Anna (PDF)

Seeberg; Ursula: Historien om den lille bitte kone

Billedbog. Den lille bitte kone bor i et lille bitte hus med en stald og en lillebitte ko og en lille bitte kat. Katten drikker al den nymalkede mælk og bliver jaget ud i skoven og kommer aldrig mere tilbage - måske.

Bogfolder til: Historien om den lille bitte kone (PDF)

Steffensmeier, Alexander: Sover du, Lotte?

Koen Lotte leger skjul med vennerne på bondegården. Hun gemmer sig i toppen af et træ, men kan ikke komme ned igen. Dyrene prøver at hjælpe hende, men ender selv deroppe. Det samme gør bondekonen. Mon de kommer ned igen?

Bogfolder til: Sover du, Lotte (PDF)

Strasser, Susanne: Så højt oppe

Billedbog. En bjørn får øje på en kage højt oppe i et vindue. Hvordan får han fat i den? En masse dyr hjælper ham, men det er et barn, der sørger for, at de alle får et stykke af kagen

Bogfolder til: Så højt oppe (PDF)

Tidholm, Anna-Clara: Okay

Pegebog. Bamse tager på skovtur med kurven fyldt med lækkert mad. Han møder sin ven, aben, som han deler maden med, inden mørke skyer får dem til at løbe hjem.

Tidholm, Anna-Clara: Tillykke!

Bamse har fødselsdag og fejres først derhjemme med gaver og lagkage. Derefter i børnehaven med fødselsdagsflag og is og til sidst igen derhjemme, hvor farmor og farfar kommer på besøg.

Bogfolder til: Tillykke (PDF)

Tobiasen, Inger: Ida og regnvandspytten

Det er en regnvejrsdag, og Ida leger udenfor sammen med Kalle. De ser, hører og mærker regnen. De vil lokke Mis ned i regnpytten, men det synes den ikke er sjovt

Bogfolder til : Ida og regnvandspytten (PDF)

Tobiasen, Inger: Ida og sandenglen

Billedbog. Ida er på stranden med sin mor på en varm sommerdag. Ida ligger i sandet og kigger på himlen og laver en sandengel, som havet skyller bort.

Bogfolder til: Ida og sandenglen (PDF)

Aakeson, Kim Fupz: Lili bliver vred

Lili kan blive vred, og det bliver hendes hund også, da hun spiser af hundens mad. Hunden bider, Lily bider, de hyler, men det er trist at være vred og bedst at dele som venner.

Bogfolder til: Lili bliver vred (PDF)

Aakeson, Kim Fupz: Lili er vild med gaver

Lili er vild med at få store gaver, for sløjfen, papir og papkassen er det sjoveste at lege med sammen med hendes hund.

Bogfolder til: Lili er vild med gaver (PDF)