Biblioteket kommer

Hvis du bor i Høje-Taastrup Kommune og har svært ved selv at komme på biblioteket pga. handicap, sygdom eller alder, kan du komme med i "Biblioteket kommer" ordningen! Så bringer biblioteket bøger hjem til din adresse - helt gratis.

Du kan låne:

  • Bøger og tidsskrifter.
  • Bøger med stor skrift.
  • Lydbøger på cd.
  • Musik på cd.
  • Film og andre materialer.

Du kan også abonnere på bibliotekets lydavis.

Du tilmelder dig "Biblioteket kommer" ved at kontakte Birgit Dahlin på email birgitda@htk.dk. Ved henvendelse oplyses navn, adresse samt telefonnummer. Du kan vælge at benytte ordningen hele året eller i vintermånederne, hvis du kun har brug for det.

Vi aftaler sammen, hvilke og hvor mange bøger du ønsker at låne ad gangen. Du kan også selv komme på biblioteket og vælge bøgerne. Bøgerne bringes og hentes af bibliotekets betjente hver fjerde uge.