Dyk ned i et queer Taiwan i det 22. Århundrede

07.09.23
"Under den violette himmel, under havoverfladen, under den vandtætte og jordskælvssikre membran levede menneskene som i et drivhus. Men mennesker er ikke blomster.”

Tag med dybt under havets overflade til en fremtid, hvor mennesket ikke længere kan overleve på Jordens overflade, og mød den mystiske kosmetolog Momo i ”Membraner”, af taiwanske Chi Ta-Wei – den nyeste udgivelse i forlaget Korridors novellaserie. En hel serie der varmt kan anbefales!

I denne omgang byder Korridor os på en tankevækkende queer omgang spekulativ fiktion. Gennem en virkelig spændende blanding af verdens- og karakteropbygning, og sammenfletningen af fortid, nutid og fremtid, væver Chi Ta-Wei på få sider en virkelig fantastisk fortælling, der udforsker kompleksiteten af identitet, hukommelse og menneskelig forbindelse.

”Membraner” inviterer læseren til at reflektere over de grænser, der ofte definerer vores eksistens, og de dyrebare bånd, der forbinder os på tværs af tid og rum.

/Helena

Tags
Materialer