Rygtet går, at en vild tiger lod sig røre af Lucrezia, da hun blot var en lille pige

16.11.23
Da Lucrezia var lille, skabte hun en speciel tilknytning til en tiger i bur. Om det var vildskaben, hun kunne genkende sig selv i, når hun så på tigeren, eller følelsen af at være indespærret, det ved vi ikke.

Tigeren endte med at blive aflivet kort tid efter i sit indelukke. Spørgsmålet er, om Lucrezia kommer til at lide samme skæbne?

I Italien i 1545 kommer Lucrezia de’ Medici til verdenen som Storhertugen af Firenzes femte barn. Som 16-årig bliver hun giftet bort til sin døde søsters forlovede, Hertugen af Ferrara. Hendes formål – at skabe en arving til tronen og etablere sin mands magt. Et år senere er hun død – rygtet går, at hendes mand forgiftede hende. Men hvem var Lucrezia egentlig?

Det forsøger Maggie O’Farell at komme med et bud på i Portræt at en Ung Brud. For det der står her ovenfor, er faktisk alt, vi ved om den rigtige hertuginde Lucrezia de’ Medici.

I O’Farells roman kommer hun dog til live og får både personlighed og en stemme, omkranset af et smukt og detaljeret beskrivende sprog.

En klar anbefaling, hvis man er glad for historiske romaner og kvindefortællinger!

/Helena

Tags
Materialer