Familien under lup

28.08.23
Familiedynamikken er sat under lup i den norske forfatter Marie Auberts seneste roman, “Jeg er egentlig ikke sådan”.

Hvad sker der når idyllen krakelerer og frustrationer, sorg, dårlige barndomsminder, jalousi og samvittighedsnag kommer op til overfladen?

Familien er inviteret til konfirmation hos Linnea og historien fortælles gennem fire familiemedlemmer. Linnea, en usikker, mut teenager, hvis bedste veninde har lagt hende på is. Linneas far Bård, som efter festen har tænkt sig at forlade familien til fordel for sin nye elskerinde, Linneas farfar Niels, som synes tilværelsen er lidt trist og ensom og hendes moster Hanne, som vender hjem til festen, mange kilo lettere og erklæret lesbisk.

Alle har deres at slås med, og da de indbyrdes samværsregler udfordres, bryder frustrationerne ud i lys lue.

Auberts personbeskrivelser er skarpe og indlevende og selv om ingen viser sig fra deres bedste side, får man som læser altid sympati og forståelse for Auberts mennesker.

/Lisbeth

Tags
Materialer