Billede fra dokumentaren Russerne på Bornholm
Billede fra dokumentaren Russerne på Bornholm

Om dette arrangement

Tid
16:30 - 18:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For alle
Film

Dokumentarfilmklubben: "Russerne på Bornholm" og "Capriccio"

03.05.18
Glæd dig til denne omgang af Dokumentarfilmklubben, når filmene "Capriccio" og "Russerne på Bornholm" er på programmet.

Programmet lægger ud med kortfilmen "Capriccio" på kun fem min. Filmen viser den berømte og meget afholdte færdselsbetjent, der dirigerede trafikken på St. Hans Torv på Nørrebro i København. I filmen kan du nyde betjentens elegante og meget slagfærdige dirigeren klippet efter Tjajkovskijs musikstykke "Capriccio Italien". 

Aftenens hovedfilm hedder "Russerne på Bornholm" og skildrer et bemærkelsesværdigt stykke Danmarkshistorie, nemlig da Rønne og Nexø blev bombet af Rusland efter de tyske troppers overgivelse i 1945. Filmen er bygget op af materiale fra dengang, der ikke før er blevet vist, og den er kommenteret af mennesker, der kan huske de bevægede dage på Bornholm, hvor 10 mennesker mistede livet.

Begge film er lavet af Ole Askmann. 


Om Dokumentarfilmklubben
Dokumentarfilmklubben viser film fra Filmstriben, som du også kan streame hjemme i sofaen, og taler om filmen.

Du behøver ikke at melde dig til - bare mød op.

Materialer