Lav din egen zombiebamse
Lav din egen zombiebamse

Om dette arrangement

Tid
10:30 - 13:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For børn
Børn

Lav din egen zombiebamse (7-12 år)

10.10.20
Er din bamse lidt for nuttet? Så tag den under armen og kom med til zombieworkshop.

Giv din bamse ”nyt liv” - lav den til en uhyggelig zombie med hugtænder og blodige sår. Doktor Gys står klar til at hjælpe dig med forvandlingen med masser af special effects, flydende latex og filmblod. 

Har du ikke en bamse, der er klar til at blive zombificeret? Fortvivl ikke! Vi har et par stykker, der gerne vil genopstå som uhyggelige zombier. 

 

Kun børn skal have billetter. 

 

 

GLÆD DIG TIL GYS HELE OKTOBER

Vi kan slet ikke vente til, at det bliver Halloween, og derfor er der gys og gru på programmet hele oktober måned på bibliotekerne!

Kom og bliv ført ind i et skræmmende univers på både Taastrup Bibliotek og Hedehusene Bibliotek, når vi åbner op en masse uhyggelige workshops og foredrag for både børn og voksne. Tag dit slidte tøjdyr under armen og lav det om til en zombiebamse, eller vær med til at dekorere de gyseligste kager. De voksne kan også se frem til det spændende foredrag med horrorforsker, ph.d. Mathias Clasen, der gør os klogere på, hvad horror gør ved os.

Det hele kulminerer fredag d. 30. oktober, hvor Taastrup Bibliotek bliver forvandlet til et sandt gyserhus med gyserhistorier, zombier der vil spille brætspil, og hvor ungerne kan blive sminket til ukendelighed. Dagen slutter af med en hårrejsende spøgelsestur i vores uhyggelige kælder – hvis du da tør!