Venskab, kærlighed og historier

11.08.22
Gro skriver underlige, unikke fortællinger i en verden med stadig mere ensformige historier.

Men hun er ikke i sikkerhed, og langsomt går det op for hende, at hverken hun eller verden er, som hun troede, og at der lurer mørke kræfter omkring hende. Hvem kan man stole på i sådan en verden?

Adam O. har skrevet en fremragende, tankevækkende, dystopisk bog om en tid og en verden, hvor historierne forsvinder, og porten til Biblioteksskoven lukkes for evigt. Han læser den selv op, og det gør han fuldstændig eventyrligt.

Lad dig ikke narre af, at Gro er en børnebog – her er der noget på spil for alle læsere til alle tider, så det er bare om at få lyttet eller læst Adam O.s Gro.

--------------------
/Cecilie

I Høje-Taastrup 'læser vi på langs' - hele sommeren. Find en ny boganmeldelse hver uge.

Materialer