Tag et spil med på terrassen

11.07.20
Vidste du, at du kan låne mange fede brætspil på biblioteket? Vi anbefaler herunder to, hvoraf det ene i hvert fald er højaktuelt...

Timeline

Prøv spillet Timeline, hvor det gælder om at lægge historiske begivenheder i den rigtige rækkefølge. Det er et rigtigt selskabsspil, hvor man kan diskutere om europæerne opdagede Mexico eller Chile først, eller om det nu også kan passe at atomet blev opdaget i det gamle Grækenland.

Pandemic

Red verden fra en pandemi(!)
Er du til aktuelle samarbejdsspil, så kan det næsten ikke blive bedre end Pandemic. Her skal I sammen forsøge at redde verden fra fire forskellige pandemier, der er brudt ud, og I bliver nødt til at finde ud af om, I vil helbrede udbruddene, bygge forskningsstationer eller prøve at udrydde grundstammen til pandemien. Det er et hektisk og lærerigt spil men også meget underholdende, og så kan det være, at du får set hele nye sider af dine medspillere, når I diskuterer jeres strategi.

Tags
Materialer