Forside af bogen Håndbog for Superhelte

SUPERHELTE kan man aldrig få for mange af

25.09.18
Historien om en sej pige, der tager sagen i egen hånd

Lisa har det ikke godt på sin skole. Hun bliver mobbet af en drengebande, så hun må flygte ind på biblioteket og gemme sig.

Her finder hun en dag en bog, der hedder ”Håndbog for superhelte”.

Den er helt speciel og det er næsten som om bogen taler til Lisa. Den beskriver de 101 færdigheder, der skal til for at blive superhelt og nu starter Lisa med at øve:

  1.  Flyve
  2.  Supergod slagsmålsteknik
  3.  Dyresprog

Men kan det virkelig lade sig gøre? Ja selvfølgelig, for Lisa er en sej pige, der både klarer de dumme drenge og tyveknægte.

Bogen er lavet som en tegneserie/graphic novel og man bliver hurtigt suget ind i det hæsblæsende univers med fantastiske illustrationer.

Der er en mere i serien: Den røde maske og der er heldigvis flere på vej…..

Kan bruges til oplæsning eller selvlæsning fra 6-10 år

Anbefalet af børnebibliotekar Mette Mundt Ottesen 

 

Materialer