Forsvunden kærlighed og venskab

18.05.23
Ia Genbergs Detaljerne handler om hvordan venskaber og kærlighed sætter livslange aftryk i en og skaber en som person.

Romanen er delt i 4 dele. Det er adskilte fortællinger, som dog refererer til hinanden. Vi hører om tidligere kærlighedsforhold, tidligere venskab og forfatterens forhold til sin afdøde mor. 

Ia Genberg trækker på især sine egne tidligere venskaber og kærlighedsforhold – og det gør hun formidabelt - det er en pageturner i bogstavelig forstand, jeg læste den korte bog hurtigt, og uden at kunne lægge den fra mig, bl.a. fordi hun er så dygtig til at fastholde sin læser rent sprogligt.
  
Hun lægger ikke fingre imellem, f.eks. lader det til at personerne fra hendes eget liv nævnes ved deres rigtige navne. Der er plads til yderst positive personskildringer og den negative af slagsen.

-------------------
/Andreas

Tags
Materialer