En ørehænger til sommeren

12.06.23
Folkeklubbens sjette udspil ”Mere end en klub” er en eftertænksom og vedkommende plade med Kjartan Arngrim, Rasmus Dall og Rasmus Jusjong.

Sangene klinger overbevisende på dette album med ørehængerne ”Den dag i dag”, ”Jordbærmarker for evigt” og ”Vi vandt så stort vi tabte”.

Der er referencer til både fodbold, Beatles og John Coltrane. "Glemt hvad jeg skulle sige" er en rigtig dejlig sang med en flot og enkelt guitar. Den fortæller, hvor vigtigt det er at få fortalt de ting der sker, inden man glemmer, hvad man skulle sige.

Kjartan Arngrims stemme minder lidt om Kim Larsen på den gode måde. Folkeklubbens sange har altid noget på hjertet.

Jeg tror, at ”Mere end en klub” vil blive hørt rigtig mange gange i løbet af sommeren og efteråret, på festivaler og spillesteder rundt om i landet.

/Leif

Tags
Materialer