En mini-krimi til kaffen

25.04.24
Efterlønneren Anne-Maj Mortensen er tilbage i kort format.

’Blodigt bryllup’ er oprindeligt bragt som serie i Familie-Journalen, men Anna Grue har finpudset den og skabt en lille hyggekrimi på 155 sider.

Anne-Majs datter skal giftes, men to dage før den store dag, findes en ældre kvinde myrdet i det seniorbofællesskab, hvor brudgommens forældre bor – og festen skal altså holdes i bofællesskabets festlokale. Pludselig er det svært at få adgang til kummefryserne, hvor laksen og dyreryggene ligger klar. Kort efter sker der endnu et mord. Så midt i madlavning, borddækning osv. må Anne-Maj bistå efterforskerne i mordefterforskningen.

Hvis du har læst de øvrige bøger i Anne-Maj Mortensen serien, vil du også nyde denne her. Man kan sige, at mordet bliver opklaret lidt vel hurtigt, men det er jo nødvendigt på så få sider.

/Lise

Tags
Materialer