En blanding af lyrisk tykaktivisme og uhøjtidelig selvironi

17.04.24
Selvudleverende og hjerteskærende - men samtidig selvironiske og humoristiske digte om spiseforstyrrelser og kampen med at leve som overvægtig.

At navigere i og samtidig bevare en grad af selvværd, når ens størrelse konstant er genstand for omgivelsernes fordømmelse og uvidenhed, kræver et nærmest umenneskeligt overskud og evne til at forudse og undgå grimme, sårende og akavede situationer.

For Fede mor er sort humor og selvironi strategier hun bruger flittigt - hun går til tupperware parties, men egentlig hader hun alle de plasticbokse, for hun har aldrig nogen rester!

"Fede mor" er Lene Bangs forfatterdebut og et vigtigt statement. Hun lider selv af tvangsoverspisning (BED) og digtene er knivskarpe og indsigtsfulde. Tankevækkende læsning med gode grin undervejs.

/Lisbeth

Tags
Materialer