Citat
Citat

Cremasterrefleksen

10.07.17
Underholdende og underfundig YA roman, om at være okay som man er.

Skal man please andre eller sig selv?

Karla har altid gjort, hvad der blev forventet af hende. Det var for eksempel ikke hendes idé, at hun skulle studere journalistik i Odense. I løbet af de otte måneder, fra august til marts,  romanen udspiller sig, er det nu ikke meget journalistik, hun får studeret. Til gengæld lærer hun en hel del om kærlighed, seksualitet og venskab.

Hun møder impulsive og upålidelige Viktor. De bliver venner og han flytter ind på hendes kollegieværelse. Hun forelsker sig i økologiske, selvoptagede  Jakob. Men er han den rette for Karla, eller er hendes crazy kærlighed lige for øjnene af hende?

Og er det  egentlig ikke okay, hvis man ikke gider være journalist alligevel?

Cremasterrefleksen er Laura Ringos debutroman.

 

Materialer