Naturens mange forunderlige hemmeligheder

02.03.22
Længes du også efter foråret?

Glæder du dig til at komme ud og opleve naturens små mirakler, så kig i denne bog, mens du venter.

Her er inspiration til at fordybe sig i naturens historier i et stille og roligt tempo.

På 50 flotte farvelagte opslag kan man lære om alt fra, hvordan vævemyrer bygger rede, en edderkop spinder et net, en solsikke følger solen, hvad sneglespor er og hvordan en bølge dannes på havet og meget, meget mere.

Bogen er fantastisk at læse sammen med videbegærlige børn fra 5 år og få forklaringer på ting, man undres over og som tit foregår lige uden for både din og min dør.

------------
/Mette, børnebibliotekar

Tags
Materialer