Forside af bogen Stemmetyven
Forside af bogen Stemmetyven

Liv, død, venskab og særlige evner …..

05.07.18
Her begynder den spændende historie om Tia, Halvar og Bjørka.

Tias bedste ven Halvar bliver bortført af den onde klanleder Tarelf, men ingen vil gøre noget for at redde ham. Tia er selvfølgelig påvirket og er usikker på, hvad hun kan gøre for at redde sin ven fra døden.

Men Tia har et særligt talent – hun er smaddergod til at efterligne stemmer og kropssprog. Derfor bliver hun kaldt Stemmetyven. Denne evne får hun god brug for, da hun drager afsted klædt ud som sendebud for at redde sin ven, og her fra begynder eventyret for alvor.

På den farlige rejse møder hun både gode allierede og onde fjender. Men først og fremmest møder hun Bjørka, en pige, der er født med ”to ansigter”. På den ene side er hun vansiret og på den anden er hun helt normal. Bjørka er lidt mystisk, så kan Tia stole på hende? De bliver gode venner og hjælpes ad med at komme ind i borgen, hvor Halvar holdes fanget. Og her slutter så første del i denne fantasy-serie.

Heldigvis kommer anden del til efteråret. Den hedder Slangegraven og den skal jeg helt sikkert læse.

 

Kan læses fra 10 år

 

Anbefalet af børnebibliotekar Mette Mundt Ottesen

Materialer