Humor, hjertevarme og skønne billeder

05.08.21
Per Bloch: Halvfar

Fin lille fortælling om en pige, der skal lære sin mors nye kæreste at kende, alt imens hun savner det kendte og trygge liv med sin biologiske far. 

Ikke nok med at den nye kæreste har to forskellige sokker på, og lugter lidt underligt, ikke dårligt, bare på en måde, hun ikke helt kan forklare.. og så tegner han mariehøns og flyvemaskiner på hendes hårdkogte æg i hendes madpakke.. det synes bedsteveninden dog er ret sejt, og da han påstår, at han er danmarksmester i hårfletning og elsker flødeboller til morgenmad er vejen til pigens hjerte alligevel ikke så lang.

Historien giver børn og voksne anledning til at sætte ord på de svære følelser, der kan opstå ved nye familiedannelser. Skildret med humor og hjertevarme, skønne illustrationer af Cato Thau-Jensen.

Højtlæsning fra 5 år. Du kan også høre forfatteren læse historien højt via netlydbog på eReolen

------------------------
Gitte, børnebibliotekar

Materialer