Fem fede faktabøger på eReolen GO!

13.04.20
Husk at der er mange spændende faktabøger at finde på eReolen GO! Vi har udvalgt fem titler du kan bruge som inspiration. Herefter må du selv gå på opdagelse...

Klik på billedet af den bog du gerne vil læse i bunden af artiklen og find den på eReolen GO!

Melike Fürstenberg: Sjove idéer for hele familien
Idéer til kreative aktiviteter for hele familien f. eks: smykker, hårpynt, edderkopper, teaterdukker, udklædning, tasker, keramik, æsker, collager, puder, bordpynt og filt. Bogen er delt op i et stort afsnit med idéer man kan lave hele året, samt kapitler med idéer til fastelavn, påske, Halloween og jul. Idéerne er lette at gå til, så både store og små hurtigt får smukke resultater.

Kirsti Kristoffersen: Marcus & Martinus - Vores historie
Marcus og Martinus Gunnarsen er to helt normale norske drenge, som kan lide at spille fodbold, høre musik og hænge ud med vennerne. Men de er også charmerende teenagestjerner med en kæmpe fanskare af skrigende teenagepiger.

Maria Helleberg: Danmarkshistorier for børn
Maria Helleberg forener historisk viden, fantasi og fortælleglæde i disse 53 fortællinger, der strækker sig fra sagnkongerne og frem til 1960’erne. Hun formår at leve sig ind i hovedpersonerne og tegne overbevisende, psykologiske portrætter af så forskellige personer som Christian 4., Leonora Christine, Struensee, Thorvaldsen og Knud Rasmussen.

Jacob Riising: De 100 sejeste mennesker i verden
Fra Elvis til Einstein, fra Mozart til Moder Teresa. Jacob Riising fortæller vilde og sjove historier om 98 mennesker og 1 hest, der har gjort verden til et bedre og sjovere sted. "De 100 sejeste mennesker i verden" rummer kendte og mindre personligheder inden for bl.a. musik, sport, videnskab, rumfart og politik. Hver personlighed præsenteres med bedrift, foto, data og sjove historier i Jacob Riisings tone, for så sidder tingene bedre fast.

Laura Kristine Arnesen, Marie Moesgaard Wivel: Fletninger: step by step-guide
Inspiration til flettede frisurer for langhårede piger samt trin-for-trinvejledninger i både tekst og billeder til 20 forskellige flettede frisurer.

God fornøjelse :-)

/Rasmus Hald Jensen, børnebibliotekar

Materialer