AFLYST // Livestream fra Aarhus Universitet: Big Bang og det usynlige univers
Dette forår har du igen mulighed for at høre en række spændende foredrag, der streames live fra Aarhus Universitet. Kom helt tæt på de nye opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskaben, når engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af feltet.
Mørkt stof og mørk energi udgør 95 % af universet, men vi ved faktisk ikke, hvad det er. Uden det mørke stof ville vi og livet imidlertid ikke eksistere. Løfter den nyeste forskning i kosmologi sløret for, hvad det usynlige univers egentlig består af?
Aftenens foredrag er ved professor i astronomi Steen Hannestad, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.
Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.
Det er gratis at være med, men det er nødvendigt at tilmelde sig.