Om dette arrangement
Årets Fuldkornsdag 2019
Fødevarestyrelsen anbefaler mindst 75 gram fuldkorn om dagen som en del af en varieret kost. Kom og få en masse god inspiration tuil, hvordan du får mere fuldkorn i din mad. Du kan også få gratis opskrifter med hjem og låne nogle dejlige bagebøger.
Arrangementet foregår både på Taastrup Bibliotek og på Hedehusene Bibliotek.
Det koster ikke noget at være med, og du behøver ikke tilmelde dig - bare mød op.
Spis mere fuldkorn
Fuldkornsvarianter af brød og kornprodukter er vigtige i dagens måltider, da de indeholder mange vigtige næringsstoffer. Fuldkorn indeholder mange kostfibre, vitaminer og mineraler.
Fuldkorn mætter rigtig godt. Det betyder, at du spiser mindre og får lettere ved at holde vægten. Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen og holder maven i gang.
Når du spiser fuldkorn, er det med til at forebygge blandt andet hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og forskellige typer af kræft.