Om dette arrangement
Byvandring i København: Henrik Pontoppidan og Lykke-Per
I romanen Lykke-Per beskriver forfatter, Henrik Pontoppidan den moderne tid og forholdet mellem land og by, og i skiftet mellem miljøerne følger vi den udvikling, Per gennemgår. På turen koncentrerer vi os om Nyboder og Bredgadekvarteret, og vi taler om romanen og Københavns udvikling undervejs.
Vi mødes ved statuen af Christian d. 4 i starten af Nyboder, på hjørnet af Øster Voldgade og Kronprinsessegade. Det er gratis at være med, men husk at bestil billet.
Bagom Lykke-Per
Da den unge Per Sidenius kommer til København fra Jylland, flytter han ind i et lille kammer hos den gamle højbådsmand Olufsen og hans kone i Hjertensfrydgade. Hjertensfrydgade ligger i Nyboder og har noget af det samme provinsielle over sig, som Per kender fra sin hjemby. Senere møder han den stærke kvinde Jakobe, som bor under helt andre forhold i Bredgade. Hun repræsenterer borgerskabets velstand i tiden. Hun er tilmed jøde, og de jødiske danskere tilhørte for en stor del samfundets elite inden for finans, jura og medicin.