Om dette arrangement
Bliv en bedre fotograf
Fotokonkurrencen- og udstillingen Fang din by kommer for første på besøg i Høje-Taastrup.
For at du kan øge dine chancer for at vinde konkurrencen, få dit foto med i udstillingen – eller bare blive en bedre fotograf - inviterer Taastrup Bibliotek og Dansk Arkitektur Center dig til et gratis fotokursus, hvor du får masser af tips & tricks til at skabe ’wow-effekt’ i dine billeder.
Som del af workshoppen går vi også en tur i Taastrup og stopper ved motiver, der kan passe ind i årets Fang din by tema. Kom og gå på opdagelse i din by med nye øjne (og med kamera i hånden).
Street- og arkitekturfotograf Astrid Maria Busse Rasmussen kommer med konkrete tips til at skærpe dine sanser, så du fanger det gode motiv. Få f.eks. tricks til, hvordan du f.eks. bruger vejret til at kommunikere en stemningsfuld morgen, eller hvordan du fanger dynamikken mellem børnene og legepladsen.
Om Fang din by
Fotokonkurrencen Fang din by er åben for alle og kører på Instagram fra den 1. marts til den 1. maj med #DACFangdinby2024. Du kan også uploade dit foto her.
En jury udvælger de fotos, som udstilles d. 6. juni – 1. oktober foran Dansk Arkitektur Center i København samt d. 2. september – d. 11. oktober i Taastrup.
1. præmien er en interrail billet.
Arrangementet er et samarbejde mellem Taastrup Bibliotek og Dansk Arkitektur Center - DAC