Jazzlytteklub: Og der var ingen vej tilbage - min egen vej ind i jazzen

Popmusikken og 60'ernes rock gik stort set hen over hovedet på mig. I skolen var jeg "ham jazzbumsen".

Den første jazz, jeg hørte, ramte mig som en blanding af et kærtegn og et kølleslag. Jeg anede ikke, hvad det var, men jeg vidste med det samme, at det ramte noget dybt inde i mig, det gjorde verden større. Jeg var så heldig at have et par forældre, der støttede min interesse (læs: galskab), omend min far et par gange har sagt: "For helvede, knægt, skal det der også være jazz?"

Men selvfølgelig er der nogle ting, jeg hører med større glæde end andre.. Vi skal høre Gerry Mulligan, Louis Armstrong, Stan Getz, Jimmie Lunceford, Papa Bue, Stuff Smith, Sonny Rollins, Leo Mathisen, Poul Olsen og.....og.....musikere, der på forskellige måder har haft betydning for mig, og som stadig har det. 

/Thorbjørn Sjøgren