Jazzlytteklub: Commodore Records og Milt Gabler

Men det var også et af 1930ernes- og 1940er-jazzens fine små pladeselskaber, formodentlig længe før nogen havde hørt om en Commodore 64. 

Det var den 15-årige Milt Gabler, der arbejdede i faderens isenkram- og radioforretning på Manhattan. Han mente selvfølgelig, at faderen også skulle føre grammofonplader, ikke mindst fordi han selv var jazzinteresseret.

Få år senere var Milt Gabler i fuld gang med at arrangere jamsessions på en nærliggende klub, og der gik ikke længe, inden han også var i fuld gang med at indspille og udgive plader med de musikere,han kendte fra sine jamsessions. Og navnet Commodore var indlysende: Det var også navnet på et hotel på den anden side af gaden. 

Det var musikere som Eddie Condon, Wild Bill Davison, Pee Wee Russell, Lester Young og Jess Stacy, der især interesserede Gabler. Heldigt nok, for der var ikke mange andre, der i de år tog videre notits af dem.

Udover al den glimrende musik, er det også historien om, hvor meget én dedikeret mand kan stable på benene, og selv da Milt Gabler fik en høj stilling hos et af de store pladeselskaber, insisterede han på fortsat også at kunne lave sine egne ting.