Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 Kr
Target
For voksne
Foredrag & debat

Susanne Kolmos - Fra græs til haverum med duft, farver og spiseligt

06.02.23
Foredrag ved havedesigner og haveskribent Susanne Kolmos, SusHaveDesign. Susanne er selvstændig havedesigner med kunder primært på Sjælland, foredragsholder og haveklummeskribent for de sjællandske dagblade Frederiksborg Amtsavis, Sjællandske, Nordvestnyt og Dagbladet. Susannes have har været illustreret af havejournalist Jytte Boch i Isabellas marts 2022.

Få inspiration til indretning af havens rum ved brug af levende vækster til både loft, vægge og gulv. Susanne gennemgår designprincipperne i hendes egen have illustreret med smukke billeder fra haven. Susannes have er en parcelhushave på ca 500 kvm fyldt med mange forskellige mindre træer og buske både til pryd og med spiselige frugter og bær, en mangfoldighed af forårsløg, stauder, et- og toårige sommerblomster suppleret med roser og klatrende vækster som klematis og kaprifolier.

Havens rum har mange siddepladser til al slags vejr. Foruden mange blomstrende bede rummer havens også faste elementer som overdækket terrasse, drivhus, højbede, krukkehave og kompost. Haven er fyldt med dufte, farver og spiseligt hele året til glæde og gavn for både mennesker, dyrelivet og insekterne.

Der bliver lejlighed til at stille spørgsmål og Susanne medbringer fotobøger, der illustrerer havens rum set hen over et helt have-år. Susanne medbringer et mindre frøsalg, hvor du får mulighed for at købe frø af nogle af havens smukke sommerblomster.