morten bruun

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
259-309
Lokalitet
Taastrup Teater & Musikhus
Kjeld Abells Plads 1
2630 Taastrup
Arrangører
Target
For alle
Køb billet(ter)
Foredrag & debat

Matchday - turen går til engelsk fodbold med Morten Bruun

18.11.20
Tag med Morten Bruun på en passioneret rejse rundt til de største scener i engelsk fodbold - de bedste spillere, de største kampe og de legendariske managers.

Fodbold er langt mere end blot to hold, der møder hinanden på en rektangulær græsplæne. Særligt i England, hvor mange klubber er langt over 100 år gamle og har hver sin dramatiske og farverige historie.

Morten Bruun har besøgt 49 engelske stadions i løbet af foråret 2019 - fra Bournemouth i syd til Newcastle i Nord og fra Norwich i øst til Swansea i vest. Nu deler han ud af sine oplevelser og fortæller levende og passioneret om de største kampe, de bedste spillere, de legendariske managers og ikke mindst de mørkeste kapitler i klubbernes historier.

En aften for alle fodbold-entusiaster
Som fodboldekspert og kommentator er de engelske stadions Morten Bruuns arbejdsplads. Han så sin første kamp som 11-årig på White Hart Lane og har beholdt den samme barnlige fascination fra dengang - for spillerne, stemningen, sangene og hele kulturen omkring den engelske fodbold.
Glæd dig til en aften, hvor vi for alvor nørder engelsk fodbold sammen med en af Danmarks skarpeste og mest passionerede fodboldeksperter. Måske bliver du inspireret til din næste fodboldrejse!

Morten Bruun
Morten Bruun er tidligere professionel fodboldspiller og nuværende fodboldekspert og kommentator. Morten har selv spillet på det ikoniske Wembley Stadium, som han naturligvis også fortæller om i sin aktuelle bog Matchday - turen går til engelsk fodbold. Et portræt af 49 engelske stadions.

 

Foredraget afholdes på Taastrup Teater & Musikhus og er arrangeret af TIKKO.
 

Materialer