Søren D. Sørensen
Søren D. Sørensen

Om dette arrangement

Tid
15:00 - 17:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For voksne
Foredrag & debat

Fortællerhjørnet: Søren D. Sørensen

31.10.18
Søren D. Sørensen er aftenens fortæller, og denne omgang af Fortællerhjørnet står bl.a. på anekdoter om Kong Frederik d. 9, historier fra hans tid i Venstre og meget andet.

Søren D. Sørensen er født i landsbyen Janderup i Varde kommune i 1943. Han gik ud af skolen efter 7. klasse og blev landbrugsmedhjælper, indtil han var gammel nok til at kunne aftjene sin værnepligt. Værnepligten tog han i Livgarden, hvor hans mange anekdoter om Kong Frederik IX stammer fra.

Efter militærtiden tilbragte han et halvt år på Idrætshøjskolen i Sønderborg, søgte derefter ind på Politiskolen og blev efterfølgende ansat i politiet, hvor han arbejdede i 47 år.

Sin fritid har han delt mellem byrådsarbejde, hvor han i 28 år repræsenterede partiet Venstre i Høje-Taastrup Kommune og hvervet som fodbolddommer. Vi er mange, som har set Søren piske afsted på cykel, først den ene vej i pænt tøj og så den anden vej iført sin sorte fodbolddommerdragt.

 

 Fortællerhjørnet er som altid arrangeret i et samarbejde mellem Høje-Taastrup Lokalhistorisk Forening og Bibliotekerne.