Om dette arrangement

Tid
10:00 - 11:30
Pris
Gratis
Lokalitet
Taastrup Kulturcenter
Poppel Allé 12
2630 Taastrup
Arrangører
Target
For alle
Foredrag & debat

AFLYST // Forskningens døgn: Skeletterne beretter om Danmarks befolkning gennem 1.000 år

27.04.22
Kom og hør professor, dr.med. Jesper Boldsen fortælle, hvordan man kan læse livets spor på skeletterne.

OBS! Arrangementet er desværre aflyst pga. sygdom. Vi arbejder på at finde en ny dato til efteråret.

Skeletterne - resterne af vores forfædres levede liv - er næsten den eneste kilde til den almindelige befolknings historie. De fortæller både om livet generelt og med stigende styrke om det enkelte menneskes skæbne.

Danmarkshistorien er fortrinsvis skrevet ud fra skriftlige kilder, og i dem optræder almindelige mennesker næsten ikke. Derfor er det nødvendigt at studere menneskene selv for forstå livet gennem historien.

Kristendommen blev den almindelige religion i Danmark omkring år 1050. Man begyndte at begrave alle mennesker på organiserede gravpladser, kirkegårde, så fra det tidspunkt kender vi befolkningen ganske godt på deres skeletter.

Der er arkæologiske udgravninger på kirkegårde overalt i landet, og de fundne skeletter er baggrunden for Jesper Boldsens beretning.