Om dette arrangement

Tid
12:00 - 14:30
Pris
Gratis
Lokalitet
Hedehusene Bibliotek
Hovedgaden 516 B
2640 Hedehusene
Arrangører
Target
For børn
Børn

Videnskabsklub for familier: Kemi (9-12 år)

06.04.24
I Videnskabsklub for familier får børn og voksne (far, mor, tante, farfar eller en voksenven) mulighed for sammen at fordybe sig i et naturvidenskabeligt emne. Det er gratis at deltage.

Denne lørdag er emnet kemi, dvs. læren om atomer og grundstoffer, og hvordan de kan sidde sammen i molekyler og materialer. Vi skal blandt andet spille Det Periodiske System Spil, undersøge hvad der sker i en (ny) ble og finde det mystiske molekyle

Alle deltagere skal prøve at være forskere, og dagen kommer først og fremmest til at gå med forsøg og aktiviteter. Vi skal stille spørgsmål, undersøge og sammen blive klogere på den verden, vi lever i.

Aktiviteterne er rettet mod 9-12-årige børn, men yngre og ældre søskende er også velkomne. Alle børn skal ledsages af mindst én voksen (+18 år). Én voksen må naturligvis gerne have ansvaret for mere end ét barn.

Underviserne er Videnskabsklubbens super dygtige mentorer, som alle er gymnasielever.

Det faglige indhold er udarbejdet af forskere og professionelle videnskabsformidlere.

Husk at tilmelde det samlede antal personer fra din familie, som deltager - både børn og voksne. Der er et begrænset antal pladser.

Tilmeldingsfrist: lørdag den 6. april 2024 kl. 9 - tilmeld dig her (gratis)