Om dette arrangement

Tid
10:00
Pris
70 Kr
Lokalitet
Medborgerhuset
Taastrup Hovedgade 71
2630 Taastrup
Arrangører
Target
For børn
Køb billet(ter)
Børn

Tubalupa Band - Ole Lund Kirkegaards Univers (4-10 år)

05.11.23
Tubalupa Band er et band med fede fiduser og musikfortælling i Ole Lund Kirkegaards univers.

Sjov i gaden, fis og ballade, lystig musik i spandevis og fantasifulde historier som perler på en snor. Med smittende begejstring spoler de fire veloplagte Tubalupa-musikere tiden tilbage til dengang, mor var dreng, og leg og hittepåsomhed gik hånd i hånd: Børn kastede med makrelmadder, cyklede rundt med benene på styret, tørrede ituslåede æg op med naboens hund eller stak hele hånden ind i munden, så den sad fast og skolens pedel måtte trække den ud sammen med et par mælketænder. Tubalupas iørefaldende world- og folkemusik møder børn og voksne i øjenhøjde i et muntert mix af musik og fortælling.

Musikerne i Tubalupa Band har spillet sammen og hver for sig i diverse danske folkbands: Basco, Fromseier*Hockings, Calibut Band mm. Sangskriver Anders Ringgaard blev nomineret til Carl Nielsen prisen som Årets Børnemusik Komponist 2017 for musikken til danseforestillingen Knud Romers ABC. Nogle vil også kende Anders & Christina fra den medrivende musikfortælling Dansemyggens Odyssé som de har spillet på henved 200 skoler, og nu er de klar med en ny skør og på-hit-som musikfortælling.

 

 Tubalupa Band er:

Christine Munk Andersen, vokal & tværfløjte

Anders Ringgaard Andersen, harmonika & vokal

Jonatan Ahlbom, helicon

Sigurd Hockings, guitar