Om dette arrangement

Tid
11:00
Pris
60 Kr
Lokalitet
Hedehuset
Hovedgaden 371 B
2640 Hedehusene
Arrangører
Target
For børn
Køb billet(ter)
Børn

Den lille pige med svovlstikkerne (8-12 år)

24.02.24
Ja - H. C. Andersens klassiske eventyr er sørgeligt. Men i APOLLO TEATER og performance kunstneren Erik Polds udgave giver vi historien om den lille fattige pige der til sidst dør af kulde - et twist med masser af lune, poesi og komik.

Vi har modtaget Red Barnets årlige pris for forestillingen. 

I en blanding af tekst og bevægelse, dans og teater bliver vores udgave af eventyret om Den lille pige med Svovlstikkerne til både rørende, tankevækkende og komiske historier og billeder om fattigdom, der jo er nok så aktuelt også i dagens Danmark. Og den dansende stegte gås der springer fra bordet og er helt rundt på gulvet snydes publikum heller ikke for. 

Målgruppe: 8-12 år

Anmeldelser:

”… først og fremmest er det de to spillere, som med ord og dans bringer fortællingen videre, godt hjulpet af fantasifuld video og lyd.” 

”… Apollo og instruktør Erik Pold leverer et rigtigt godt bud og desuden en helt original vej ind mod det indre af historien. Publikum (og ikke alle kendte historien på forhånd) var helt med, spændte og stille på de rigtige steder.” 

”… slutningen er betagende. Når stjerneskuddet går over himmelen, og hun i en stille dans rækker armene op mod mormor i himmelen... smukt, smukt, smukt. ” 

Janken Varden, Børneteateravisen **** 

”Den vildt sørgelige svovlstikkehistorie bliver fortalt på performancevis, med lige dele distance og indføling.” 

”De skægge indslag gør det vildt sørgelige til at bære, og samtidig bliver stumper af eventyret sat i relation til den aktuelle fattigdomsdiskussion, hvor en drøm om en nintendo for nogle børn i dag kan være lige så meget af et illusorisk drømmesyn.” 

Monna Dithmer, Politiken **** 

”… en på én gang nutidig, humoristisk og poetisk teaterforestilling.” 

”Alene titlen »Den helt vildt sørgelige historie om Den lille Pige med Svovlstikkerne« røber hans twist af eventyret…” 

”Den fattige pige på Vesterbro, hvis triste dødsfald researches af Tændstik-Breaking-News, og pigen alias dejlige Helena Hertz Melkjorsen, der danser sig ud af fattigdommen.” 

”… forestillingen er et fint udgangspunkt til diskussion om børnefattigdom i Danmark i tilknytning til Red Barnets undervisningsmateriale.” 

Vibeke Wern, Berlingske ****