Arrangementer for voksne

Hæklenoter med Jonas Pejstrup

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Billet: 50 DKK
Sted
Hedehusene Bibliotek
Hovedgaden 516 B 2640 Hedehusene
Hedehusene Bibliotek
Da livet blev svært, og en sygemelding med depression satte hverdagen i stå, fandt Jonas en længe manglet ro i noget så simpelt som en hæklenål og et nøgle garn.

Det, der startede som en nødvendig flugt fra mørke tanker, udviklede sig hurtigt til en dyb kærlighed for håndværket og en helt ny måde at anskue kreativitet på. Denne aften inviterer Jonas os med bag om sin første bog, Jonas Pejstrups Hæklenoter, til en ærlig samtale om rejsen fra sygemelding til udgivelse. 
 

Med udgangspunkt i sin egen historie, sætter han fokus på håndværkets terapeutiske kraft, og værdien i at dvæle ved processen frem for blot at jage det færdige resultat. Jonas deler sine tanker om en kreativ proces, hvor det at turde fejle, skifte retning og lære undervejs er essentielt - både i maskerne og i livet. Inspirationen henter han ikke i komplicerede teorier, men i en grundlæggende nysgerrighed og lysten til at eksperimentere med det nære. Det er en fortælling om at finde inspirationen lige uden for hoveddøren og om at turde lade intuitionen og mavefornemmelsen styre, indtil roen indfinder sig i selve skabelsen.