Velkommen til selvbetjent bibliotek

Taastrup Bibliotek og Hedehusene Bibliotek er åbne mandag til torsdag fra kl. 7-22 og fredag til søndag fra kl. 7-20. Der er betjening i dagtimerne, men ydertimerne er baseret på selvbetjening.

Du kan få adgang til biblioteket udenfor den betjente åbningstid, hvis du er fyldt 16 år, er meldt ind på biblioteket og har en pinkode.

Du lukker dig ind med dit sundhedskort og din pinkode. Hold kortet med stregkoden opad ca. 10 cm under kortlæseren og indtast din pinkode på skærmen. Alle der lukker sig ind på biblioteket bliver registreret med navn og CPR.nr. Hvis du tager andre med ind, sker det på dit ansvar.

Biblioteket er videoovervåget, dels af hensyn til brugernes sikkerhed, dels for at forhindre tyveri og hærværk . Derfor er døren også låst, mens du opholder dig på biblioteket. Videoptagelserne bliver behandlet efter gældende lov.

Kælderbiblioteket og mødelokalerne på Taastrup Bibliotek vil være låst af i den selvbetjente åbningstid.

Forlad biblioteket inden lukketid. Hvis du ikke forlader biblioteket, når du får besked på det, vil det udløse alarm og vagterne vil blive tilkaldt.

Biblioteket er dit og mit
Det selvbetjente bibliotek bygger på tillid. Alle besøgende opfordres til at passe godt på biblioteket og holde god ro og orden. Husk på at biblioteket er vores fælles ejendom, som skal være til gavn og glæde for alle. Bemærk at hærværk anmeldes til politiet. Misbrug vil medføre udelukkelse.