GENSKAB Festival 2026
- Tid
- 11:00 - 17:00
- Sted
-
Medborgerhuset
Taastrup Hovedgade 71
2630 Taastrup - Medborgerhuset
Bibliotek
Taastrup BibliotekPå festivaldagen vil hele Medborgerhuset stå i fuldt flor, og fra kælder til kvist vil der være sjove, inspirerende og horisontudvidende ting på programmet. Måske får I nye krea-teknikker med hjem, plantespirer og tips til den biodiverse have eller nye indsigter i den grønne debat.
Vi skyder festivaldagen i gang kl. 11 på Medborgerhusets terrassescene med en stomp-koncert for hele familien. Terrassescenen byder desuden på tre spændende foredrag; hvert med afsæt i kærlighed og holdning til bæredygtighed, natur og klima. Glæd jer også til husets mange workshops og spændende kulturmøder:
Terrassescene:
Kl. 11.00 Stomp-koncert m. Heartbeat Group
Kl. 12.30 Vicky Knudsen (Naturformidler, bl.a. kendt fra TV, bøger og podcasten Vild Naturligt)
Kl. 14.00 Mathilde Walter Clark: ”Sådan laver man dyr”
Kl. 16.00 Franck Erichsen: ”Den vilde vej” (bl.a. kendt fra DR’s Bonderøven)
Åbne workshops rundt omkring i huset:
-Byggeworkshop m. FriRumLab: Vi bygger alt mellem himmel og jord med genbrugsmaterialer, kun fantasien sætter grænser.
-Tiny Change: Skab din egen fremtid som fremtidsbygger i Delestrup.
-Florafabula: Papirworkshop for voksne, hvor vi laver smukke hårbånd med blomster af genbrugspapir.
-Lav dine egne frøbomber
-Makerspace er åbent
-Tøjbyttemarked: Tag det tøj med der bare ligger i skabet, og byt til ”nyt”.
-Bliv kogere på naturen med VITA Naturforening og naturvejleder Thomas Gyalokay.
Glæd dig også til:
-Håndværket fra Taastrupgaard udstiller: Vævet vægtæppe af kasserede tekstiler
-I tråd med verden, reparation og upcycling: Giv dit tøj nyt liv, aflever dit tøj og få det repareret mens du oplever festivalen.
-Perlefilm, kunstneriske animationsfilm: Tag en pause og slap af med en klima kortfilm for børn.
-GoGetGreen, plantebytte mm.: Bliv klogere på mulighederne for at bytte udbyttet fra din have med andre. Byt også dine planter og frø, så du er klar til foråret.
-Miljø -og Energicentrets reparationsværksted: Har du brug for hjælp til at få repareret en lampe, et ur, brødristeren eller andet elektronisk? Så tag det med til reparationsværkstedet.
-Hygge og grønne lækkerier i Medborgerhusets café.
Hele huset er åbent fra kl. 11.00-17.00, og vi glæder os helt vildt til at se jer.
Tak til Høje-Taastrup Rådhus og Musikudvalget for støtte og sparring til dette års program.