Billede af Sebastian Klein
Arrangementer for børn

Sebastian Klein - Verdens mest berømte dyr (Fra 6 år)

Tid
10:00 - 11:00
Pris
Voksen: 110 kr.
Barn u. 13 år: 90 kr.
Sted
Taastrup Teater & Musikhus
Kjeld Abells Plads 1,
2630 Taastrup
Taastrup Teater & Musikhus
Der findes dyr, som har gjort, klaret eller været udsat for så usædvanlige ting, at de er blevet berømte. Nogle af dem kan du høre om, når Sebastian besøger Taastrup Teater & Musikhus med sit foredrag om Verdens mest berømte dyr.

Hanen Mike levede for eksempel i halvandet år efter, at den havde fået hugget sit hoved af. Bjørnen Wojtek blev soldat i den polske hær, Gorillaen Koko lærte tegnsprog, og hunden Bobbie gik over 4.000 km. for at blive genforenet med sin familie. 

Hvidhvalen Hvaldimir blev mistænkt for at være spion, krokodillen Gustave dræbte omkring 300 mennesker, og blæksprutten Paul kunne efter sigende forudsige udfaldet af fodboldkampe.

Sammen med en masse andre dyr er de for altid skrevet ind i verdenshistorien. Og i 2022 udkom Sebastians bog Verdens 100 mest berømte dyr, hvor man for første gang kan læse om dyreverdenens berømtheder på dansk. 

I foredragsshowet om verdens mest berømte dyr fortæller Sebastian de historier om berømte dyr, som har gjort allermest indtryk på ham.

 

Arrangør: Høje-Taastrup For Børn og Taastrup Teater & Musikhus 

Spillested: Taastrup Teater & Musikhus, Kjeld Abells Plads, 2630 Taastrup 

Spilledato & tid: Søndag d. 13. juni 2027 kl. 10.00 (Popcornbaren og dørene til salen åbner kl. 9.00) 

Billetpris:
Voksen: 110 kr. (inkl. gebyr)
Barn u. 13 år: 90 kr. (inkl. gebyr)

Pladser: Nummererede Siddepladser