Nye betjente åbningstider på Hedehusene Bibliotek
Fra 1. marts 2025 udvider vi de betjente åbningstider på Hedehusene Bibliotek. Det betyder at kommunens to biblioteker kommer til at have de samme åbningstider og alle kommunens borgere har de samme muligheder for at gå på biblioteket.
Af Lise Rønholt Hansen

Der er flyttet mange nye børnefamilier til Hedehusene, vi mærker en stor stigning af besøgende og vi har et støt stigende udlån af bøger, især børnebøger.
Vi glæder os til at være tilstede på Hedehusene Bibliotek i endnu flere timer om ugen end hidtil.
Ny betjent åbningstid fra 1. marts
Mandag – torsdag kl. 10-18
Fredag kl. 10-17
Lørdag kl. 10-14
De selvbetjente tider forbliver uændrede - bortset fra perioden 17. marts - 21. april 2025, hvor vi er nødt til at holde lukket for selvbetjening pga. vores nyindretning.