Ny filosofisk læsegruppe søger deltagere

Filosofi
Vågner du op med tømmermænd og tænker: aldrig igen! - og så alligevel igen og igen? Virkeligheden bliver virkelig, ord og handlinger får liv i tankeeksperimentet om den evige genkomst - ingen rest. Er vi i overensstemmelse med os selv og omverdenen? Er vi fri fra - eller fri til? Kan man være sig selv, når sproget altid er fælles? I vores læsegruppe genopstår filosofiske tekster legende levende, når vi fortolker og diskuterer. Vil du være med?
Date
Tid
19:35 - 20:35
Pris
Billet: Gratis
Adresse

Hovedgaden 516B
2640 Hedehusene
Danmark

Hvert møde har et filosofisk tema, der udfordrer vores forestillinger om moral, begivenheder og identitet. Vi læser uddrag fra filosofiske tekster, der således anskues fra forskellige vinkler. Der er derfor ikke fokus på at læse hele værker, men snarere på at få et glimt af mangfoldige perspektiver på et fælles tema, der giver anledning til videre refleksion.

Ved første møde finder vi sammen ud af temaer mv. til de efterfølgende gange. 

Hvem: Filosofiinteresserede med livserfaring, som har lyst til at udfolde og udfordre filosofiske tekster. Cirka 10 aktive deltagere.

Hvornår: Cirka én gang i kvartalet. Første møde: onsdag den 12. november kl. 19:35.

Hvor: Hedehusene Bibliotek.

Hvad: Vi (op)læser uddrag af filosofiske tekster på dansk, engelsk eller i oversættelse. Teksterne danner afsæt for diskussion, refleksion og debat i et levende forum. Hver gang vælger vi et nyt tema, som vi angriber fra forskellige vinkler med korte tekstuddrag.