Uge 17: 🌱 Sol i sigte – Forårsrengøring i Charlotteager 🌱
- Tid
- 14:00 - 16:00
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
-
Ved klatretårnet, Charlottegårdsvej 5
Charlottegårdsvej 5
2640 Hedehusene - Ved klatretårnet, Charlottegårdsvej 5
Klub 5’inn inviterer hele området – børn, unge, forældre, naboer og alle med lyst til at give en hånd – til en hyggelig og vigtig eftermiddag, hvor vi sammen gør Charlotteager klar til forår og sommer.
I samarbejde med
Klub 5'innVi går en tur i området omkring klubben og samler skrald, sorterer det korrekt og gør fælles arealer rene og indbydende. Klubbens børn, unge og pædagoger står klar med poser, handsker og godt humør – og vi håber, du har lyst til at være med.
Det handler ikke kun om skrald, men også om fællesskab, ansvarlighed og om at vise vores lokalområde, at vi står sammen om at passe på det. Alle kan være med, og selv en lille indsats gør en stor forskel.
🌟 Efter vi har gjort en god gerning…
🍦 … er der is til alle børn, der har hjulpet!
☕ … og kaffe/te til alle øvrige fremmødte.
Vi håber, at rigtig mange har lyst til at komme og være med til en hyggelig eftermiddag, hvor vi løfter i flok – og gør vores fælles områder smukke til den kommende sæson.
Vi glæder os til at se jer ved klatretårnet!
– Klub 5'inn
Sammen om en bæredygtig hverdag