Temaaften om musik og demens: Musikken glemmer man ikke

Temaaften om musik og demens
Vi inviterer dig til en inspirerende aften, hvor Hanne Mette Ochsner Ridder, ekspert i musikterapi, fortæller om, hvordan musik kan være en kraftfuld metode til at skabe samvær og kommunikere med mennesker med svær demens. Efter oplægget vil der være koncert med Vokalensemblet Vigdis.
Tid
20:00 - 22:00
Pris
Billet: 75 DKK
Sted
Taastrup Kommunes Rådhus - rådhussalen
Adresse

Rådhusstræde 1
2630 Taastrup
Danmark

Foredraget vil give indblik i, hvordan musikterapi kan gøre en forskel i plejen og omsorgen for mennesker med demens, og hvordan musik kan skabe forbindelser på tværs af de kognitive barrierer.

Efter et indsigtsfuld oplæg tager vi skridtet fra teori til praksis, når Vokalensemblet Vigdis optræder med levende musik. Deres optræden vil illustrere, hvordan musik kan anvendes i praksis for at skabe fællesskab og nærvær. Vokalensemblet Vigdis er et ambitiøst, ungt kvindekor, som blev grundlagt i sommeren 2020. I Vigdis løfter de i fællesskab, og hver sanger bidrager til korets virke og sociale sammenhold ved at byde ind med egne kompetencer og erfaringer. Det er på den baggrund, at koret har valgt at tage det oldnordiske navn Vigdis; Vig betyder kamp, og dis betyder gudinde eller søster. Vokalensemblet Vigdis er et kvindekor, der klangligt adskiller sig fra andre etablerede amatørkor i landet. De stræber efter en nordisk lyd med nerve, som både kan være kraftfuld og moden, men også sårbar, let og afrundet. Alle sangere er klassisk trænede med erfaring fra nogle af de bedste danske kor såsom Camerata, DR Pigekoret, DUVE, Graabrødre Kammerkor, Lille Muko og Aarhus Pigekor. Kvinderne i Vigdis er vidt forskellige, men deler en fælles kærlighed til musikken og et ønske om at udbrede den til alle, der har lyst til at lytte. Vigdis' repertoire henvender sig til et bredt publikum, og en del af deres formål er at formidle et varieret repertoire for derigennem at kunne introducere nye publikummer til den klassiske korklang. Repertoiret rummer derfor både velkendte sange og lieder fra den danske sangskat og vores nabolande, klassiske værker - gamle som nye - og rytmisk musik oversat til korarrangementer.