Henrik Wivel om J.F Willumsen

Henrik Wivel om J.F Willumsen
Henrik Wivel om J.F Willumsen
J.F. Willumsen (1863-1958) er en af Danmarks største og mest særprægede kunstnere nogensinde. ‘Jeg er en anden’ er den første fuldstændige biografi om hans mytomane selviscenesættelse, hans kunst og de tre stærke kvinder i hans liv.
Date
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Billet: 75 DKK
Sted
Medborgerhuset
Adresse

Taastrup Hovedgade 71
2630 Taastrup
Danmark

I forhold til andres forventninger var Willumsen hele tiden et andet sted. Hans ambition var, hver gang han havde nået et udtryk og et niveau, hvor han var på højde med andre kunstnere, at skrabe lærredet rent og begynde forfra, både stil- og genremæssigt. Værket belyser, hvordan han inspireres af og er med til at definere sin samtids mange forskellige kunstneriske bevægelser, og sætter hans virke i relation til epokens litterære, filosofiske og sociale tendenser. 

Willumsen var utrolig produktiv som maler, keramiker og billedhugger, og ‘Jeg er en anden’ er illustreret med over 400 billeder. 

Henrik Wivel (f. 1954) er kritiker, forfatter og dr.phil. Han har udgivet en lang række bøger om litteratur, kunst, arkitektur og film, senest ‘Det glasklare hjerte. En biografi om L.A. Ring’ (2020).