Magiske eftermiddage i Medborgerhuset (fredag)

Magiske eftermiddage
Magiske eftermiddage
Kom til årets mest magiske dage i Medborgerhuset!

Venter du stadig på optagelsesbrev fra den magiske skole, du allerhelst vil gå på? Så fortvivl ikke!
Date
Tid
17:00 - 20:00
Pris
Voksenbillet til arrangement: 100 DKK
Børnebillet til arrangement: 100 DKK
Madbillet - voksen: 60 DKK
Madbillet - barn u. 12 år: 35 DKK
Sted
Medborgerhuset
Adresse

Taastrup Hovedgade 71
2630 Taastrup
Danmark

Vi åbner Medborgerhuset til en eftermiddag i magiens tegn, hvor hekse og troldmænd i alle aldre er velkomne. Bevæg dig rundt i huset og gå på opdagelse i den forunderlige magiske verden. 

 

Udstyr til magiens verden

En ægte magiker må aldrig gå ned på udstyr, og vi sikrer, at du er fuldt udstyret til dit studie af magiens verden. Der vil blandt andet være mulighed for at lave tryllestave og eleksier eller frembringe vidunderlige drageæg og farlige monsterbøger. 

Overalt omkring os er der magi og magiske væsner, og mon ikke du er så heldig at få et glimt af dem i løbet af eftermiddagen? Måske får du endda lidt af magien med hjem, hvis du her heldig.

 

Hvilket kollegie tilhører du?

Når du ankommer, vil du blive tildelt et kollegie, og der vil selvfølgelig være konkurrencer undervejs, så du har mulighed for at vinde point i kampen om kollegiepokalen, der bliver afgjort ved arrangementets slutning. 

Vi glæder os til at se jer til en magisk eftermiddag i Medborgerhuset, udforske magien, besøge caféen hvor I kan købe magisk slik fra togvognen. 

Kom gerne udklædt og tag en sok med til nogen, der godt kunne bruge sådan en.  

 

Vi starter med en fælles samling og introduktion, kl. 17.15. så sørg for at være på pletten og klar til starten går. 

Billetprisen inkluderer deltagelse i alle aktiviteter. (ikke mad)

Alle skal have billet. 

 

Der er mulighed for at tilkøbe en madbillet til aftensmad

Økologisk Vegetarisk Linse-Græskarsuppe med topping af ristet kikærter, bagte peberfrugter, yoghurt og krydderurter. Serveres med friskbagt brød og en sprød grøn kålsalat.

Maden kan afhentes og spises i caféen ml. kl. 17.30-18.30.