Lektørudtalelse

Forfatter: Karsten Boll

Kort om bogen

Endnu en god bog om formaliseret sprogarbejde i daginstitution og begyndelsen af indskolingen, der med rim og aktiviteter er med til at give et fundament for den videre læseindlæring. For 3-7 år

Beskrivelse

Lotte Salling, som bl.a. er kendt fra Krible krable rim for de små og Dialogisk læsning - hvordan? har lavet endnu en bog med taleremser og tekster digtet på kendte børnesange. Med forslag til bevægelser, der knytter sig til sangene, som skal medvirke til at styrke sprogindlæringen før og ved skolestart. Derudover er der forslag til, hvad man kan snakke om under de forskellige temaer. Bogen har 42 forskellige temaer, der bl.a. dækker følelser, tanker, sanser og kroppen. Hvert emne startes med en tegning til at understrege emnet. Bagest er der en alfabetisk oversigt over emnerne, forslag til andre bøger om emnerne samt lidt om forfatteren og illustratoren

Vurdering

Kombinationen af taleremser, sange digtet på kendte melodier, illustrationer og aktivitetsforslag, samt forslag til spørgsmål til dialogen med børn fungerer fint

Andre bøger om samme emne

Denne titel er en fortsættelse af forfatterens Snakkepakker, blot med andre temaer