Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Dostojevskijs sidste roman er et storværk om stort set alle kroge af menneskenes sind. Fjodor Karamazov er en pige- og pengeglad bajads, der lever et absolut samvittighedsløst og utugtigt liv. Han har tre sønner: den ældste, Dimitrij, slægter faderen på, Ivan er den kølige intellektuelle og Aleksej er godheden og ærligheden selv - en engel på jord, hvis renhed berører alle dybt. Dimitrij ligger i arvestrid med faderen, og da de begge er forelsket i den samme kvinde, går det helt galt. En aften bliver Fjodor myrdet, og alt peger på Dimitrij som morderen. Han arresteres, men nægter sin skyld. En lang undersøgelse og retssag efter de nye demokratiske reformers principper (vi er i 1870’erne) går i gang. Romanen er fantastisk i sin komposition: Den er højstemt, patetisk og dramatisk, men også spændende som nogen krimi og med kulminationen i en retsag, der ikke lader moderne retssagskrimier noget tilbage og med en kærlighedshistorie, mange i den genre ville give højre arm for at kunne udtænke. Oversættelsen er Sarauws fra 1978; sidst kommet som tranebog i 1995