Arrangementer for voksne

Rocklytteklubben: The War On Drugs

Tid
19:00 - 21:00
Sted
Taastrup Bibliotek
Taastrup Hovedgade 86,
2630 Taastrup
Klassikerrummet
Kjartan F. Stolbergs (Soundvenue) foredrag om Philadelphia-bandet The War on Drugs sammenflettes med tre live-opførelser af bandets numre. Bibliotekets orkester, Nanna Lindholdt Rishede (vokal), bibliotekar Trygve Borelli Lund (bas) og bibliotekar Andreas Toft (guitar, mundharmonika), står for den musiske del.

Foredraget koger bandets vidtfavnende diskografi ned til tre begreber, der kommer særligt godt til udtryk med de sange, der bliver spillet denne aften. 

Kom tæt på et band, der holder de klassiske rockdyder i live for nye generationer, ved at videreføre arven fra navne som Bruce Springsteen, Dire Straits og Wilco. 

Bare mød op - der kræves ikke billet.