Mød forfatter Stine Askov

Stine Askov
Vi inviterer alle vores læsekredse og litteraturinteresserede til en hyggelig eftermiddag, hvor vi får besøg af forfatter Stine Askov, der vil fortælle om sin aktuelle roman 'Varme hænder'.
Date
Udløbet
Pris
Billet: Gratis
Sted
Taastrup Kulturcenter
Bibliotek
Taastrup Bibliotek
Adresse

Poppel Allé 12
2630 Taastrup
Danmark

'Varme hænder' er en tour de force ind i menneskets dybeste afkroge, både når det handler om at skabe sig et meningsfuldt liv, at håndtere begrænsninger og forstå at opretholde et værdigt liv med og uden handikap. Og det er et sjældent og nuanceret indblik i de dilemmaer, der er forbundet med at være omsorgsperson.  

Stine Askov (f. 1976) debuterede på Gyldendal med Bid (2012), som blev nomineret til Debutantprisen. Hun har udgivet fem romaner, blandt andet Katalog over katastrofer, som var nomineret til DR Romanprisen 2020, og Nøjsomheden (2022), som var nomineret til MARTHA-prisen. Hun har modtaget Dansk Litteraturpris 2023 for sit forfatterskab.  

Det er gratis at deltage, men der er tilmelding. Vi byder på forfriskninger i pausen.  

Gyldendals Læseklub

Vi får også besøg af Sisse Tvegaard Andersen fra forlaget Gyldendal. Hun vil fortælle om Gyldendals Læseklub.

Gyldendals Læseklub sender hver eneste uge boganbefalinger, forfatterinterviews, videoportrætter og særlige medlemsrabatter ud til tusindvis af læseglade danskeres indbakke. Hør, hvordan læseklubben arbejder med at skabe fællesskab omkring læsning og dele begejstringen for bøger med andre.

Støttet af Statens Kunstfond