Høje-Taastrup Rejseklub: en fortælling fra Yap både over og under vandoverfladen

Yap
Yap er en lille ø, som er en del af øriget Micronesien. Øen ligger i Stillehavet, Nord for New Guinea, Øst for Filippinerne og syd for Japan. Yap er langt fra alt andet land, kun tæt på havet. Der bor 11.000 mennesker på de 100 km2.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Sted
Klassikerrummet
Bibliotek
Taastrup Bibliotek
Adresse

Taastrup Hovedgade 86
2630 Taastrup
Danmark

Der kommer ikke mange turister til Yap, udover dykkere. Øen er også kendt for sine ”Stone Money”, store sten der besidder værdi for de tilknyttede historier. De opbevares ved langhusene i Stone Money Banks. Yapeserne lever i pagt med naturen ofte i familiehuse i junglen, og bærer gerne de traditionelle bastskørter og blomsterkranse. 

Dykningen er noget af det smukkeste i verden, og øen er særligt kendt for en stor fast bestand af Manta Rays (Djævlerokker), som kan opleves hver dag. Desuden er der mange spændende hajarter, hvaler, fisk, blæksprutter og bittesmå farvestrålende nøgensnegle.  

Der er ekstremt artsrigt i havet omkring Yap, så glæd dig til Ole Dreyers fortællinger fra Yap, både under og over vandoverfladen. Ole, der bor i Reerslev, er en erfaren dykker med mere end 1.000 dyk mange steder på kloden. 

Praktisk:
Vi mødes i Klassikerrummet. Ingen tilmelding – du skal blot møde op. Der vil også være adgang til foredraget fra dør B (sølvskilt) i sidebygningen.  

Vi byder på en kop kaffe eller te.  

Arrangementet er i samarbejde med Høje-Taastrup Rejseklub, kontaktperson: Yvonne Bekner