Med monster på eventyr
Med monster på eventyr
Arrangementer for børn

Med monster på eventyr (3-7 år)

Tid
10:00 - 10:50
Pris
Barn: 50 DKK
Sted
Medborgerhuset

Taastrup Hovedgade 71
2630 Taastrup

Medborgerhuset
I Med Monster på Eventyr inviteres I ind i et magisk univers, hvor legen er i centrum.

Her forvandler vi os til helte og digter et eventyr frem i fællesskab. Gennem fantasi, teatermagi og bevægelse udforsker vi, hvad et eventyr egentlig er, når vi drager ud på en eventyrlig rejse.  

Sammen bevæger vi os gennem den fortryllede skov på listefødder, krydser oceaner, hvor havfruer bor, og bestiger sneklædte bjerge, hvor monstre måske ligger på lur. Og på trods af de mange udfordringer, vi møder undervejs, er én ting ganske sikker, og det er, at vi altid overvinder udfordringerne og når frem til den lykkelige slutning, så længe vi har det sjovt og holder sammen.  

Vores performere inviterer publikum med, store som små, til at deltage aktivt undervejs gennem hele forestillingen, og sammen skaber vi det, der er forestillingens kerne – det legende fællesskab.  

Forestillingen handler om at opdage helten i os selv og magien i fællesskabet, imens vi bliver klogere på eventyrets dramaturgi og begrebsverden. 

I dag er det børnene der leger og fantaserer, det er derfor også kun børnene der skal købe billet. De voksne kigger enten med fra sidelinjen, eller leger med, men er stadig i lokalet. (Caféen er åben, hvor der kan tankes op på kaffe og te undervejs)