fantasi og magi i medborgerhuset
fantasi og magi i medborgerhuset
Arrangementer for børn

Fantasi og magi i Medborgerhuset

Tid
13:00 - 16:00
Pris
Barn: 95 DKK
Voksen: 95 DKK
Sted
Medborgerhuset

Taastrup Hovedgade 71
2630 Taastrup

Medborgerhuset
Kom til årets mest magiske dag i Medborgerhuset!

Venter du stadig på optagelsesbrev fra den magiske skole, du allerhelst vil gå på? Så fortvivl ikke! 

 
Vi åbner Medborgerhuset til en eftermiddag i magiens tegn, hvor hekse og troldmænd i alle aldre er velkomne. Bevæg dig rundt i huset og gå på opdagelse i den forunderlige magiske verden.  

 

Udstyr til magiens verden 
En ægte magiker må aldrig gå ned på udstyr, og vi sikrer, at du er fuldt udstyret til dit studie af magiens verden. Hele huset er fyldt med magiske værksteder, hvor der blandt andet vil være mulighed for at lave tryllestave og eleksier eller frembringe vidunderlige drageæg og farlige monsterbøger.  

Igen i år vil der være en overraskelse, et værksted fra et nyt magisk bogunivers, du kan gå på opdagelse i.  

Overalt omkring os er der magi og magiske væsner, og mon ikke du er så heldig at få et glimt af dem i løbet af eftermiddagen? Måske får du endda lidt af magien med hjem, hvis du her heldig. 

Hvilket kollegie tilhører du? 
Når du ankommer, vil du blive tildelt et kollegie, og der vil selvfølgelig være konkurrencer undervejs, så du har mulighed for at vinde point i kampen om kollegiepokalen, der bliver afgjort ved arrangementets slutning.  

Vi glæder os til at se jer til en magisk eftermiddag i Medborgerhuset, udforske magien, besøge caféen hvor I kan købe magisk slik og forskellige drikke.  

Kom gerne i magisk udklædning og tag en sok med til nogen, der godt kunne bruge sådan en.   

Vi starter med en fælles samling og introduktion, kl. 13.15. så sørg for at være på pletten og klar til starten går.  

Billetprisen inkluderer deltagelse i alle aktiviteter og værksteder. 

Alle skal have billet og børn og voksne i alle aldre kan deltage i alle værksteder og konkurrencer.