Middelalderen (ca. 500-1400)
I år sætter vi fokus på litteratur om (og i nogle tilfælde fra) forskellige epoker i menneskets historie, og vi er fremme ved perioden cirka 500-1400, som fra slutningen af 1600-tallet kendes som ”middelalderen”, fordi den ligger mellem antikken og den nyere tid.
Af Cecilie Malling
Middelalderen i Europa er en periode, hvor den kristne kirke etablerer sig som en helt central magtspiller, og hvor kristendommen udbedres til store dele af kontinentet blandt andet via korstoge og stærke munkeordner. Det er samtidig en periode, hvor Europa rammes af den dødeligste epidemi i verdenshistorien: Den Sorte Død, som med jævne mellemrum hærgede Europa fra midten af 1300-tallet og mange hundrede år frem.
Det er med andre ord en tidsperiode, hvor der var meget på spil, og derfor meget at skrive om i faktabøger såvel som i de skønlitterære.
Tag med os på et besøg i middelalderen, der er nok at opdage og opleve.